Skovholmene

Borrevejle Vig med Skovholmene set fra syd.

I Borrevejle Vig, som er fjordens sydvestligste og mest brakke del ligger de fem små rørbevoksede Skovholme. De enkelte holme benævnes Nørreholm, Steenknolden, Steenholmen, Den trekantede Holm, Langholmen og Myren, hvor selv det lille vegetationsløse rev, som ved højvande er helt oversvømmet, har fået navn.

Bevoksningen på Skovholmene er domineret af tagrør.

Skovholmene adskiller sig, både hvad plante- og fugleliv angår, fra fjordens øvrige holme. Bevoksningen med tagrør er den mest iøjnefaldende forskel, men der er også fundet visse ualmindelige arter, som ikke findes andre steder i fjorden, f. eks farvevajd, strandkvan og samel.

Den toppede lappedykker tildækker æggene med våde plantedele når reden forlades .

Rugende gråstrubet lappedykker

Blandt ynglefuglene findes ferskvandsarter som toppet- og gråstrubet lappedykker, grågås, troldand og blishøne, men også fjord- og havterner samt måger yngler her. I de seneste år er sågar svartbagen, som tidligere kun fandtes i marine områder som Kattegat, begyndt at yngle i fjordens allermest ferske del.

Ud for Skovholmene ligger det tidligere Borrevejle Idrætscenter, som nu er blevet til en friskole, og hvis gæster har et flot udsyn over holmene. Selv om der foregår en lang række aktiviteter her - inklusive badning og kanosejlads, er forstyrrelserne af fuglelivet af begrænset omfang. Derimod kan speedbådssejlads af og til være et problem – også for de badende.

Skovholmene set fra Borrevejle idrætscenter.

Borrevejle Vig er udpeget som ”Jagt- og forstyrrelsesfrit område”. Siden jagten i vigen er ophørt, er antallet af rastende fugle i efteråret steget kraftigt – især troldænder og pibeænder.