Fisk

Fjordens bestande af fisk har først de seneste år været genstand for videnskabelige undersøgelser. Vi er således ikke i stand til at gøre rede for bestandsudviklingen for fjordens fiskearter.

Vores viden om fiskene stammer dels fra Poul Hald-Mortensens analyser af skarvgylp fra 1992-94, og dels fra to undersøgelser udført af Fiskeriøkologisk Laboratorium. Den første fra 1991-93 og 1999 fra den nordlige ende af fjorden og den anden fra 2000 i den sydlige del. Fiskeriøkologisk Laboratorium anvendte forskellige redskaber til fangst af fiskene, medens Poul Hald-Mortensen baserede sin undersøgelse på analyser af skarvers gylp. Fiskene har i hovedet såkaldte øresten, som ikke opløses af skarvernes mavesyre, og som er karakteristiske for de enkelte arter. Det er oven i købet muligt ud fra ørestenene at bestemme fiskenes størrelse og alder. Da skarven er opportunist og æder alle fisk, som den kan få fat i og som er små nok til, at den kan sluge dem, kan skarvernes fødevalg tages som et mål for hvilke og hvor mange fisk, som findes i dens fourageringsområde.

Både tal- og vægtmæssigt er den trepiggede hundestejle langt den almindeligste fisk i fjorden, mens sild, brisling, ålekvabbe, sortkutling, aborre, ørred, ål og sandart følger efter vægtmæssigt. Talmæssigt følger sortkutling, brisling, nipigget hundestejle og sild efter den trepiggede hundestejle. Fiskerimæssigt er ålen den vigtigste art, men også ørreder, sild og hornfisk fanges der en del af. Hornfiskene fanges især i forsommeren, hvor de trækker ind i fjorden for at gyde. Også silden har kendte gydepladser i nordenden af Lejre Vig, men de fanges mest i det dybe hul ved Herslev. Ålefiskeriet havde tidligere stor erhvervsmæssig betydning, men i dag er erhvervsfiskeriet af meget begrænset omfang. Til gengæld foregår der et omfattende fritidsfiskeri.

Ovennævnte beskrivelse dækker primært fjordens sydlige del, men kan med nogen forbehold gælde for hele fjorden. Men som tidligere nævnt, er vores viden om fjordens fisk endnu ret mangelfuld.

Fjordens fisk tjener som føde for en lang række fugle. Mest kendt er skarvernes konkurrence med fjordens fiskere om ålene, men også fjordens terner, måger og skalleslugere m.fl. er fiskeædere. Når fiskerne tømmer deres ruser og smider de fisk, som de ikke selv vil have ud, så flokkes de store måger omkring deres både for at nyde smulerne fra de riges bord.

Beskrivelserne af de enkelte arter baserer sig på Fiskeriøkologisk Laboratoriums undersøgelser af fjordens nordlige del i 1999 og den sydlige del i 2000. Der er kun medtaget arter, som i mindst en af disse undersøgelser har udgjort mindst 10% af bestanden enten vægt- eller talsmæssigt.