Ringøen
Kattinge Vig med Ringøen set fra sydøst. I baggrunden Bognæs og Bredningen.
Kattinge Vig, omkranset af Bognæs og Boserup Skovene med Roskilde Domkirkes tårne kiggende frem over bakkerne, må da vist være Danmarks smukkeste vig. Året rundt er Kattinge Vig indbegrebet af et dansk guldalderlandskab, hvor ”bøgen spejler sin top i bølgen blå”.
Ringøen set fra Askehoved med Boserup Skov i baggrunden.
Midt i alt dette ligger Ringøen, den består – som navnet siger – af en smal stribe land, som omkranser en lavvandet sø. Dens geologiske herkomst er de lærde ikke ganske enige om, så vi skal undlade at tilføje flere gisninger, men nøjes med at konstatere, at nord- og sydspidsen ender i små rev, mens der i øvrigt er ret dybt rundt om øen.
Hættemåger over blomstrende læge kokleare på Ringøen.
Ringøens ynglefugle domineres af en meget stor hættemågekoloni. Nogle år har den været oppe på 5.000 par, men den har også været helt i bund visse år. I 1989 blev stort set samtlige ynglefugle forjaget fra Ringøen af rotter.
Svanerede bygget af rottegnavede hættemågelig på Ringøen.
De afgnavede hættemågelig lå så tæt, at nogle af svanerne brugte dem som redemateriale. Det lykkedes at udrydde rotterne, og efter i nogle år at have været ret fugletom begyndte de at vende tilbage igen, og i 1997 var hættemågekolonien igen kommet op på omkring 4.000 par, men så dukkede et nyt problem op. Hættemågerne fik ingen unger. Selv om de cirka 4.000 par hættemåger lagde omkring 12.000 æg, kom der ikke en unge på vingerne i 2001, og noget lignende gentog sig i 2002. Der har været udtænkt mange forklaringer, men ingen af dem har kunnet stå for en nærmere prøvelse. Så vi må foreløbig indrømme, at vi ikke har været i stand til at finde en forklaring på fænomenet.
Svanepar forlader Ringøen med deres nyklækkede unger. I baggrunden Bognæs.
Blandt de øvrige ynglefugle er en mellemstor svane- og stormmågekoloni iøjnefaldende.
Grågåserede i vegetation af strandmalurt på Ringøen.
Men desuden forekommer der en del brakvandsarter som troldand, grågås og blishøne .
Blishøneunge på Ringøen
Endelig har der hyppigt været pæne fjord- og havternekolonier, men disse led også under rotteangrebene. Derimod lykkedes det i hvert fald i 2002 for fjordternerne at få unger på vingerne, hvilket ikke gør fænomenet med hættemågerne mindre mystisk.
Strandasters udnytter mågernes gødning af jorden på Ringøen.
Vegetationen er præget af den voldsomme gødskning fra mågekolonien. Især strandasters, lægekokleare og malurt danner store bede, men ind imellem har gødskningen været så voldsom, at planterne er gået ud på grund af overgødskning
Bliver gødskningen for voldsom dræbes selv strandmalurt og strandmelde..