Eskilsø

Stenalderskrænten adskiller strandengene fra Eskilsø’s højere dele.

Med sine 140 hektarer er Eskilsø fjordens største ø. Ved færgelejet ud for Østskoven findes en gård, som nu delvis er nedrevet og et fodermesterhus. Litorinaskrænten adskiller øens høje morænelandskab fra de flade strandenge. Strandengene på øens sydkyst gennemskæres af losystemer, som ved lavvande danner vadeflader med rige fourageringsnuligheder for vadefugle m.fl.

Eskilsø’s sydkyst med losystemer. I forgrunden Kværnø og i baggrunden Store Rørsø.

Inde på øen findes to søer – Store og Lille Rørsø – samt et par vandhuller og nogle tørre mergelgrave. Øens høje del benyttedes tidligere til kornavl, men er nu udlagt til græsningsareal lige som strandengene. På litorinaskrænten findes en smuk vegetation af hvidtjørn og roser. Her og i hegnene findes også store elmetræer, som efter elmesygen står tilbage som træruiner.

Elmesygen har dræbt de gamle elme på Eskilsø.

På øens top findes ruinen af en kirke, som har hørt til det augustinerkloster, som fandtes på øen i en kort periode i første halvdel af 1100-tallet. Fra dette stammer antagelig en række planter, som blev indført af klosterets kannikker.

Eskilsø med ruinen set fra Skovrenden.

På strandengene yngler et stort antal fugle. Næsten samtlige fjordens arter er fundet ynglende her. Specielt vadefuglene er karakteristiske for Eskilsø, men også måger og terner er rigt repræsenteret. Efter retableringen af Store Rørsø er flere mindre almindelige andefugle også begyndt at yngle her.

Øen er stor nok til at være beboet af ræve, men i de år, hvor de er der, forsvinder ynglefuglene. Fra 1996 til 2014 har der således konstant været ræve på Eskilsø – nogle år med hvalpegrav. I årene 2011 til 2014 er der skudt 20 ræve på Eskilsø. Rævene har bevirket, at ynglefuglebestanden er faldet fra omkring 1000 til nogle få par. Øen afgræsses af køer, hvilket er en forudsætning for at bevare både plante- og dyrelivet, men desværre kan det gå hårdt ud over ynglefuglene, når omkring 100 køer tramper tværs gennem en koloni. Tidligere blev øen brugt til både ager- og kvægbrug, men nu er der kun kreaturer. På længere sigt ville det være hensigtsmæssigt at opdele øen i en høj og en lav fenne, så kreaturerne kan holdes væk fra strandengene i fuglenes yngletid.

Om efteråret og i milde vintre er Eskilsø rasteplads for et stort antal ænder, gæs og vadefugle. Også rovfugle ses ofte i efterårs- og vintermånederne. I vintertiden ses således jævnligt havørn på øen, og også vandrefalken kan man være heldig at se.

Der er etableret trampestier, så man kan færdes på visse dele af øen, blandt andet kan man komme op til klosterkirken. I yngletiden (1. april til 15. juli) er færdsel på strandengene forbudt. Eskilsø ejes af Struckmannfonden, som er en naturbevarende fond, oprettet for arven efter kunstmaleren Eric Struckmann og hans hustru Ingrid Struckmann. Eric Struckmann var den første formand for Danmarks Naturfredningsforening.