Blishøne
(Fulica atra).
Rugende blishøne.
Selv om blishønen i yngletiden primært er en ferskvandsfugl, som yngler i søer og vandhuller, så findes der i fjordens sydligste og mest brakke del en mindre ynglebestand.
Blishønerede i kanten af tagrørene.
Langt de fleste har deres reder i tagrørene på Skovholmene i Borrevejle Vig, hvor man kan være heldig at se deres søde, sjove unger.
Blishøneunge.
Om efteråret og vinteren samles tusindtallige flokke i fjorden. De foretrækker lavvandede områder, som ligger i læ. Også på denne årstid findes de største koncentrationer i fjordens sydvestlige del, men langt fra så udpræget som for ynglefuglenes vedkommende. Ynglebestanden af blishøns er nogenlunde konstant, mens både efterårs- og vinterbestanden er i fremgang, men da blishønsene søger deres føde, som består af både bundplanter og -dyr, på fjordbunden, får de problemer når isen lukker for spisekammeret. Da deres mobilitet er ret ringe, har de svært ved at trække væk, og i isvintre dør de derfor i store tal.
Se signaturforklaring her.
Bestandsudvikling for Blishøne
Uddybende artsbeskrivelse kan ses på "Fugle og Natur".