Dværgterne

Dværgterne.

Denne smukke lille terne er desværre en af de få arter, som er forsvundet fra fjorden. Da bestanden var på sit højeste, var der knap 30 par. Kolonierne har flyttet en del omkring i tidens løb. De hyppigst benyttede lokaliteter er Eskilsøs sydøsttange – Vædderholm og Lilleø. Der er konstateret tre lokale årsager til tilbagegangen.


Dværgterneunger i tørret ålegræs.

- For det første overskylning af kolonien ved blæsevejr, - for det andet kreaturer som nedtramper æg og unger. - men den alvorligste trussel har dog været rævene på Eskilsø.

Siden der i 1996 kom ræve på Eskilsø, har dværgternen ikke kunnet udnytte øen som yngleplads. Men meget tyder dog på, at de væsentligste årsager til tilbagegangen skal findes uden for yngleområdet, idet tilbagegangen er sket i det meste af Europa.


Ringmærkning af næsten flyvefærdig dværgterneunge.

De eneste to ringmærkede dværgterner fra fjorden, som er blevet tilbagemeldt, var begge skudt i Nordfrankrig. Selv om der er tale om en art, som ofte flytter mellem forskellige ynglepladser, er der næppe stor sandsynlighed for, at den vender tilbage til fjorden som ynglefugl.





Se signaturforklaring her.

Bestandsudvikling for Dværgterne