Skarv

Næsten flyvedygtig skarvunge.

Sidst i 70’erne var synet af en skarv noget usædvanligt i Roskilde Fjord, men i 1986 dukkede det første par op i hejrekolonien på Askehoved i Bognæs Storskov. De følgende år tredobledes kolonien år for år indtil den i 1992 var nået op på 650 par. Siden er den eksplosive vækst standset, og antallet svingede omkring 7-800 par, ind til de i 2007 fik naboskab af en havørnerede. Siden da er antallet her gået kraftigt tilbage. Denne tilbagegang modsvares dog af, at der er opstået nye kolonier ved Selsø og Arresø, og den er også enkelte gange fundet med en enkelt rede placeret på jorden på mindre holme. Skarvens indvandring i fjorden falder tidsmæssigt sammen med tilbagegangen i ternebestanden, og da skarverne ofte raster på steder, hvor ternerne har eller havde deres kolonier, har dette givet medvirket til ternernes tilbagegang.


Skarvkolonien på Bognæs.

Skarverne, som overvintrer i Centraleuropa, ankommer allerede sidst i marts, men etableringen af kolonien strækker sig over en ret lang periode, og de sidste unger forlader først kolonien i august. Fourageringen foregår ofte langt fra kolonien, som i Køge Bugt og Isefjorden samt i de omkringliggende søer. Ved at analysere ørestenene fra de fisk, som skarverne æder, og som kan findes i deres gylp, har man kunnet danne sig et godt billede af skarvens menu. Skarverne i Roskilde Fjord udmærker sig ved at være dem, som æder forholdsvis flest ål, men det er også overraskende, at omkring 10% af deres føde (målt som vægt) består af hundestejler. Dette er i overensstemmelse med det generelle princip, at skarvens fødevalg afspejler områdets fødeudbud.

Skarven er, som overalt hvor den optræder, en kontroversiel fugl, fordi den er konkurrent til fiskerne, og fordi dens ekskrementer ødelægger dens redetræer. Se mere om Skarvens fødesammensætning her (pdf).




Se signaturforklaring her.

Bestandsudvikling for Skarv