Havørred

Havørreden er de senere år blevet mere almindelig i fjorden. Det hænger blandt andet sammen med en ihærdig udsætningsindsats, og det at vandet i fjorden og åerne er blevet renere. Ørredynglen udsættes i de åer, som udmunder i fjorden. En del af ørrederne bliver i åerne som bækørreder, som er samme art som havørreder, men nogle af dem vandrer ud i fjorden, hvor de udvikler sig til havørreder. En stor del af de udsatte fisk bliver dog taget af gedder, hejrer og skarver, når de må passere de store søer mellem Kornerup og Kattinge Værk. Helligrenden, som løber ud i bunden af Borrevejle Vig, er et af de klassiske gydesteder for havørreder. Her findes nu en selvsupplerende bestand. Efter at Roskilde Amt har bygget en ørredtrappe ved siden af turbinehuset ved Kattinge Værk og udlagt gydebanker, går der også en hel del havørreder op i Kornerup Å systemet for at gyde her.

Ørredtrappen ved Kattinge Værk.


Ørred i Kornerup Å.

Laksetrappen ved Kattinge Værk er et sjovt eksempel på naturgenopretning. Siden Hvideslægten i 1300-tallet byggede den dæmning, som opstemmede Kattinge Sø og afskar den fra fjorden, har havørrederne ikke kunnet gå op i Kornerup Å, men da Roskilde Amt 700 år senere i 1990 byggede trappen, begyndte ørrederne igen at gå op for at gyde, og sidst på året kan man nu flere steder se deres gydepladser, som viser sig som lyse felter i åbunden, hvor ørrederne har lavet deres gydegruber.

Gydeplads. De lyse sten er hvirvlet op under havørredernes parringsleg.

Havørreder, som kan blive op til 10 kg., fanges både med stang af lystfiskere og i laksegarn af fritidsfiskere. Især de sidste kan få ganske pæne fangster.