Tagrør
(Paragmites australis).
Svanereder blandt tagrør på Sivholm.
Tagrør er en fersk- og brakvandsart, som kun vokser i fjordens aller inderste brakke dele i Borrevejle og Kattinge Vig. Den er en af vore største græsser, som trods de skarpe blade er særdeles følsom for græsning, idet de unge skud er meget eftertragtede for græssende kreaturer. Derfor kan man se den på den ugræssede side af hegnet på græssede holme, fx Øksneholm, samt på ugræssede strandenge, som ved Jægerspris Nordskov. Tagrørene giver redeskjul til flere brakvandsarter som blishøne, toppet lappedykker og grågås. I isvintre fældes tagrørene ofte af isen. På Kattinge Sø høstes tagrør til brug ved stråtækning.
Se signaturforklaring her
Uddybende artsbeskrivelse kan ses på "Fugle og Natur".